På denne side finder du en række forskellige fakta om rotter.

Du kan blandt andet læse om:

Rottearter

Fakta om rotter 1. Der findes flere forskellige slags rotter. Når vi taler om rottebekæmpelse, er der særligt to rottearter, der er kendt i Danmark; den brune rotte og den sorte rotte.

Hvis du har set en i Danmark har det højst sandsynligt været den brune rotte, der er den mest udbredte og almindelige rotte. Den har været i landet siden midten af det 18. århundrede. Den brune rotte kaldes også for vandrerotte eller Rattus norvegicus på latin.

Tidligere fandtes der også en sort rotte (kaldet husrotte eller på latin: Rattus rattus), men den er stort set forsvundet – fortrængt af de brune rotter. En sjælden gang i mellem dukker den sorte rotte op sammen med varer fra de varme lande, hvor den stadig lever i bedste velgående.

Antallet af rotter

Fakta om rotter 2. Hvis nogen hævder at have et konkret tal på antallet af rotter, så tro dem ikke!
Ingen med forstand på rotter vil vove at sætte tal på antallet af de smittespredende og uvelkomne dyr.

Til gengæld ved kommunerne ret meget om, hvor mange anmeldelser de hvert år modtager fra borgere, der har fundet eller set rotter.

For eksempel oplevede Helsingør Kommune i efteråret 2012, at kommunen modtog 81 rotteanmeldelser inden for en uge i oktober.

2008 var det helt store rotte-år. Det år blev der indgivet ikke færre end 174.000 anmeldelser af rotte. Året før (2007) var tallet 145.000.

Antallet af anmeldelser siger selvfølgelig ikke noget om hvor mange rotter, der reelt er. Det afspejler derimod, hvor mange gange en borger har gjort kommunen opmærksom på, at han eller hun har set eller har mistanke om rotter.

Ansvaret for rottebekæmpelse – overordnet set

Fakta om rotter 3. Miljøministeriet har placeret ansvaret for den faktiske indsats i forhold til bekæmpelse af rotter hos Naturstyrelsen. Denne styrelse holder et overordnet øje med kommunernes rottebekæmpelse og samler alle kommunale indberetninger i mange typer af landsdækkende statistik.
Naturstyrelsen udgiver hvert år en rapport, der samler op på kampen mod rotterne og beskriver en række detaljer i rottebekæmpelsesindsatsen. Det fremgår for eksempel, hvor store mængder og hvilken type rottegift, der er benyttet. Naturstyrelsen kortlægger også, hvor mange gange borgerne har anmeldt rotter til kommunerne.

I opgørelsen fra foråret 2012 vurderer Naturstyrelsen desuden, at op mod 90 % af alle rotteangreb i byerne stammer fra kloakrotter. Når rotterne bliver tvunget ud af kloakkerne, går de løs på andre områder som huse, landbrugsejendomme, foderpladser osv.

Ansvaret for at bekæmpe rotter i praksis

Fakta om rotter 4. Rent lovgivningsmæssigt er det kommunerne, der står for at bekæmpe rotter i Danmark.
Kommunerne kan vælge selv at udføre rottebekæmpelsen eller udlicitere opgaven til private virksomheder.
På landsplan har fire ud af fem kommuner valgt at lade private aktører tage sig af rotterne.

En rottebekæmper skal være autoriseret af Naturstyrelsen for at have tilladelse til at bekæmpe rotter.

Rotternes Danmarkshistorie

Fakta om rotter 5. Danmark fik sin første rottelov tilbage i 1907. Dengang var der penge i at fange og dræbe rotter! Når en borger kom med en rottehale, fik han eller hun udbetalt en præmie. Til at starte med var præmien 8 øre pr. rotte, siden steg det til hele 9 øre.
I Svendborg kunne man i årene 1938-40 få 15 øre pr. indleveret rottehale. Det blev til en del penge, da der blev afleveret 24.000 rotter til myndighederne.

Præmiesystemet varede ved indtil 1961.

De yngler som rotter

Fakta om rotter 6. De fleste kender udtrykket ’de yngler som rotter’ og ved, at det betyder at få mange børn.

Udtrykket kommer bestemt ikke ud af den blå luft. Tværtimod! Det afspejler, at en rottehun kan føde unger 3-5 gange om året. Hver gang får den mellem fire og 12 unger. Og så går det stærkt! En rotte menes at være kønsmoden og klar til at få unger, når den er omkring tre måneder gammel.