Kender du det?
Det er en sen aften, du er på vej hjem fra byen. Så sker det! Mens du er ved at sætte cyklen ind i skuret, så piler en mørk skygge hen over fødderne på dig.
Du når dårligt at se, hvad det er – men det, der løb over dine fødder havde en tyg hale. Det er en rotte!
Et øjeblik ved du ikke om du skal skrige eller bare løbe væk i en fart.
Føj, hvor er det klamt. En rotte.  Og så lige her, hvor du bor. Du troede da i det mindste de der rotter holdt sig nede i kloakerne.
Rotte. Du kan sikkert stadig mærke ubehaget over at gentage ordet, ikke? Måske du også kan se den for dig igen?

Forhåbentlig har du ikke bare ladet det blive ved det?

Skal du fortælle nogen, at du så en rotte?

Ja, det skal du.
Rotter er alles udfordring, og rottebekæmpelse er et fælles ansvar.
Uanset om vi bor i lejlighed, hus eller båd så har vi alle sammen pligt til at anmelde det, når og hvis vi ser en rotte – eller har mistanke om, at der er en rotte.
Det gælder både, hvis vi ser rotten udenfor eller indendøre. Hvis vi ser rotten indenfor, bliver der oftest grebet ind lynhurtigt, fordi det er der, vi færdes mest – og hvor faren for evt. smittespredning er størst.

Hvor skal du fortælle, at du så en rotte?

Du skal kontakte din kommune og fortælle dem, du har set en rotte. Du skal gøre det, der på kommunesprog hedder at anmelde et rottefund.

Gå i første omgang ind på kommunens hjemmeside og skriv ’rottebekæmpelse’ i søgefeltet.
Så kommer du hurtigt frem til, hvordan og til hvem du kan anmelde rotterne.

Skærmbillede 2013-01-15 kl. 14.22.03Sådan foregår en rotteanmeldelse i Rudersdal kommune

I Rudersdal kommune  kan du oprette en rotteanmeldelse online.
Først bliver du bedt om at indtaste vejnavn og husnummer.
Dernæst skal du udfylde lidt flere detaljer om hvor du har set rotten.
Skærmbillede 2013-01-15 kl. 14.21.50Du kan også vedhæfte et billede, hvis du nåede at tage sådan én, da rotten kom susende!
Herefter tager en af kommunens rottebekæmpere over. I Rudersdal vi rottebekæmperen kontakte dig i løbet af fem arbejdsdage, hvis der er brug for yderligere oplysninger.

Tjek din kommunes hjemmeside

Fremgangsmåden med at anmelde rotter kan naturligvis variere lidt i den enkelte kommune.

Hvis du tjekker på din kommunes hjemmeside, så finder du hurtigt ud af, hvordan du skal forholde dig og hvordan du kan gøre kommunen opmærksom på rottefundet.